Sundhedsstyrelsens retningslinier om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge 1983 (kapitel 2)
HUDSYGDOMME
Børn og personale med smitsomme hudsygdomme må først modtages, når de ikke frembyder smittefare. Opmærksomheden henledes særligt på:
Børn og personale med skorpedækkede og/eller væskende børnesår må ikke modtages. I skoler og institutioner for børn i skolealderen gælder dette dog kun, når sårene er mere udbredte.
Børn og personale med bylder og bulne fingre må først modtages, når betændelsesstedet er tørret ind. (Almindelige filipenser (bumser) frembyder ingen smitterisiko).
Spredning af fodvorter og fodsvamp i forbindelse med badning og gymnastik kan næppe helt forhindres, men beskyttelse mod smitte ved anvendelse af badetøfler samt gymnastiksko af plastic eller lignende materiale kan anbefales både for raske og syges vedkommende. (Forekomst af vorter på hænder giver ikke anledning til forholdsregler).
FNAT OG LUS
Børn og personale med fnat eller lus må først modtages, når behandlingen er påbegyndt. Familien/husstanden bør undersøges og eventuelt behandles, hvilket institutionslederen/skolelederen efter samråd med skolesundhedstjenesten bør gøre de pågældende opmærksom på. Ved forekomst af lus hos børn i institutioner for skolesøgende børn skal institutionslederen eller dennes stedfortræder underrette skolesundhedstjenesten på de skoler, hvorfra institutionen modtager de pågældende børn. Skolesundhedstjenesten skal ligeledes underrette fritidshjem m.v., såfremt der forekommer lus hos skolebørn, der går i pågældende fritidshjem eller lignende.
FÅRESYGE
Børn og personale må først modtages, når de er feberfri og kirtelhævelsen er begyndt at svinde.
I tilfælde af kighoste gælder andre regler end for øvrige smitsomme sygdomme. Kighoste anses for smittefarlig i op til 6 uger efter de typiske anfalds begyndelse, og hosteanfald kan optræde gennem uger til måneder, hvor personen i andre henseender fremtræder som rask. Man har derfor fundet det mest rimeligt, at børn og personale i denne lange periode må modtages i institutionen, selv om de frembyder smitterisiko, idet man forventer, at de øvrige børn har fulgt det normale vaccinationsprogram. Børn og personale må dog ikke modtages, så længe de har så hyppige hosteanfald, at det giver anledning til problemer.
Ifølge det anbefalede vaccinationsprogram vaccineres mod kighoste, når børn er 5 uger, 9 uger og 10 måneder gamle. Allerede 1 uge efter den 2. injektion kan børnene regnes for midlertidigt beskyttede mod sygdommen.
Børn under 1 år: Medens kighoste hos større børn og voksne sædvanligvis er en harmløs sygdom, kan den hos børn under 1 år, der ikke er vaccinerede, få et alvorligt forløb. Det tilrådes derfor stærkt, at børn følger det anbefalede vaccinationsprogram for kighoste, når de skal optages i institutionen.
Optræder kighoste i en institution med børn under 1 år, skal disse hjemsendes, medmindre de har haft kighoste eller tidligere har fået de første 2 injektioner kighostevaccine. De hjemsendte børns forældre tilrådes at lade påbegynde vaccination, og børnene må først modtages 1 uge efter, at de har fået i alt 2 injektioner kighostevaccine med 3-4 ugers mellemrum. Såfremt børnene ikke vaccineres, må de først modtages, når der er forløbet 6 uger, fra det sidste barn er begyndt at hoste.
MÆSLINGER
Børn og personale må først modtages, når de er raske, hvilket de kan være, selv om de har rester af udslæt. Optræder der mæslinger i en institution, hvor der er børn under 1 år, bør forældrene til disse børn opfordres til at drøfte med deres læge, om der er grund til at søge barnet beskyttet imod sygdommen ved injektion af gammaglobulin.
Børn og personale må først modtages, når de er raske og ikke længere har frisk udslæt, og blærerne er tørret ind.
Børn og personale må først modtages, når de er raske, hvilket de kan være, selv om de har udslæt. Gravide kvinder, der færdes i institutionen/skolen, skal opfordres til omgående at drøfte eventuelle foranstaltninger med egen læge.
SKARLAGENSFEBER OG HALSBETÆNDELSE, DER KRÆVER BEHANDLING MED PENICILLIN ELLER LIGNENDE
Børn og personale må først modtages, når de er raske og ikke længere frembyder smittefare. Patienten kan anses for smittefri efter de første 3 døgns behandling med penicillin eller lignende.
Børn og personale med udtalt øjenbetændelse med kraftigt pusflod, tydelig lysskyhed og/eller påvirket almentilstand må ikke modtages. De pågældende bør undersøges af læge. Dette gælder også, hvis en øjenbetændelse har varet mere end 1 uge.
Børn og personale må først modtages, når de er raske. Såfremt der er flod fra ørerne, kan børnene kun modtages, hvis floddet ikke giver anledning til problemer.
Børn med diarree (dvs. flere tynde afføringer om dagen) må først modtages i institutionen, når afføringen er normal.
Ved tilfælde af salmonella-infektioner (f.eks. musetyfus) i daginstitutioner for 0-2-årige samt ved ophobede tilfælde af diarree i institutioner skal embedslægeinstitutionen underrettes med henblik på, hvilke forholdsregler der skal træffes.
SMITSOM LEVERBETÆNDELSE (EPIDEMISK GULSOT)
Børn og personale må først modtages, når de er raske. Da sygdommen kan have et alvorligt forløb hos voksne, men sædvanligvis ikke hos børn, bør personalet, hvis der opstår leverbetændelse i daginstitutioner for 0-6-årige børn, drøfte med deres læge, om der er grund til at søge sig beskyttet mod sygdommen ved injektion af gammaglobulin. Smitsom leverbetændelse smitter fra afføring via hænderne. Børn kan udskille virus i afføringen uden selv at være syge. For at hindre spredning af sygdommen, er det derfor vigtigt, at personalet indskærpes stor omhu med hygiejniske forholdsregler.
MENINGOKOKMENINGITIS/MENINGOKOKSEPSIS
Børn og personale må først modtages, når der er gået 1 uge efter sidste smitteudsættelse, eller når en eventuel iværksat behandling er afsluttet.